2010 - 2011

FCBARCELONA.DK - 02.06.11

CL20119
Når man kigger tilbage på sæsonen 2010-11 er der specielt fire ting den vil blive husket for. De fire 'clásicos' mod Real Madrid på bare 18 dage i pokalturneringen, ligaen og Champions League var dramatiske og intense - også udenfor banen. Tidligere på sæsonen havde Barca besejret netop Real Madrid på Camp Nou med de historiske cifre 5-0 og dernæst blev klubbens tredje mesterskab i træk sikret. Derudover vandt holdet Champions League for anden gang på bare tre år. Alt i alt en helt fantastisk sæson.

Som forsvarende spanske mestrer skulle Barca deltage i Supercuppen, hvor pokalvinderne fra Sevilla ventede. Første opgør blev en stor catalansk skuffelse med et 3-1 nederlag i Andalusien, men tingene blev sat på plads med en 4-0 sejr på Camp Nou og dermed var sæsonens første trofæ i hus.

Barca fik en noget tøvende start på ligaen, hvor de bl.a. tabte til oprykkerne fra Hérculés og det endda på Camp Nou, ligesom de spillede uafgjort mod Mallorca. Det varede dog ikke længe før der kom bedre styr på spillet og holdet hentede den ene store sejr efter den anden. Her huskes specielt 5-0 sejren over Real Madrid (Klik her for referat og videomål) samt det knusende 8-1 resultat ude mod Almería. Disse resultater medførte, at Barca hurtigt opbyggede et pænt forspring ned til Real Madrid og det holdt hele vejen hjem. Mesterskabet blev sikret tre spillerunder før ligaen sluttede. Det var tredje mesterskab i træk til klubben og det tredje til Guardiola i hans tredje sæson som træner for klubben. En fantastisk bedrift af træneren. Se spillerne juble i Levante, da mesterskabet var en realitet - klik her. Fredagen efter blev mesterskabet fejret med rundtur i Barcelona i åben bus. Se billeder fra turen - klik her. Til sidst blev der festet på Camp Nou - se billeder her.

Slutstillingen i ligaen:

       

K

 

V

 

U

 

T

 

MĂĄl

  Point
1   FC Barcelona  

38

 

30

 

6

 

2

 

95-21

 

96

2   Real Madrid  

38

 

29

 

5

 

4

 

102-33

 

92

3   Valencia  

38

 

21

 

8

 

9

 

64-44

 

71

4   Villarreal  

38

 

18

 

8

 

12

 

54-44

 

62



I pokalturneringen var Barca tæt på at ryge ud allerede i 2. runde, da de først måtte nøjes med 0-0 på Camp Nou mod Bilbao. I returkampen fik holdet med hiv og sving reddet et 1-1 resultat i land og dermed kom de videre på reglen om udebanemål. De efterfølgende runder gav ikke de store problemer og Barca kom derfor forholdsvist smertefrit frem til finalen, hvor Real Madrid ventede. Her fik man en meget dramatisk og intens finale at se. Madrid spillede defensivt og hårdt og det passede ikke Barca's spillere. Der blev ikke scoret i den ordinære tid, men i den forlængede spilletid afgjorde Ronaldo finalen med en scoring.

I Champions League satte Barca sig sikkert på 1. pladsen i gruppespillet, hvor de var oppe imod FC København, Panathinaikos og Rubin Kazan. I 1/8 finalen ventede Arsenal og her led Barca et 2-1 nederlag i London, men de kom videre i turneringen med en flot 3-1 sejr på eget græs. Dernæst ventede Shakhtar Donestk, der trods god modstand tabte begge kampe. I semifinalen ventede der to dramatiske opgør mod Real Madrid. Første opgør blev spillet på Bernabeu og her viste Barca flotte takter med en 0-2 sejr. I returkampen på Camp Nou var der aldrig tvivl om det endelige udfald i en kamp der endte 1-1. Dermed var Barca klar til finalen, hvor Manchester United ventede i det som blev kaldt 'drømmefinalen' eller 'årtiets finale'. Trods en usikker start fra Barca's side var der dog aldrig for alvor tvivl om finalens udfald. Barca spillede noget af det flotteste nogensinde, da de med en 3-1 sejr hentede pokalen med de store øre for fjerde gang i klubbens historie.

Se sammendrag og mĂĄl fra finalen:

{flowplayer}http://www.fcbarcelona.dk/video/BarcaManUtdhigh.mp4{/flowplayer}



Efter finalen blev holdet udrĂĄbt af den internationale presse som verdens bedste klubhold nogensinde og Messi som verdens bedste spiller gennem historien. Se billeder fra den store triumf - klik her.

Efterfølgende kørte spillerne i åben bus gennem Barcelona, hvor mere end en million mennesker var mødt på. Klik her for billeder af turen.

Sæsonen vil også blive husket for den fantastiske historie om Eric Abidal. Han var i gang med hans bedste sæson for klubben, da han fik konstateret en svulst i leveren og blev opereret. Sæsonens syntes slut for ham og hans karriere var i fare, men på helt mirakuløs vis kæmpede han sig tilbage i sæsonens sidste måned. Her gjorde han det så godt, at han fik en plads i startopstillingen i Champions League finalen og spillede solidt gennem alle 90 minutter. Puyol og Xavi viste ham den gestus at give ham anførerbindet efter finalen, så det blev ham der fik overrakt trofæet.

.:FORSIDE:.