CAMP NOU

FCBARCELONA.DK - 06.08.09

campnouinf

I starten af halvtredserne begyndte Barcelonas stadion på Les Corts ved at blive for trangt. En af årsagerne var, at tilhængerne mødte talstærkt op for at se holdets stjerne, Kubala. Man besluttede derfor at bygge et nyt og meget stort stadion og i 1954 begyndte arbejdet.  Den 24. september 1957 var man færdige og Camp Nou blev indviet med en stor fest.

Siden er der sket flere ombygninger og forbedringer. På et tidspunkt var der plads til over 100.000, men efter indførelsen af nye Fifa-regler, er der nu plads til 99.354 siddende tilskuere.

Camp Nou er i dag et af de mest besøgte steder i Barcelona. Ud over selve stadion trækker også klubbens museum og kæmpe Barca-butik mange turister til. Museet er rent faktisk det mest besøgte museum i Catalonien.

Butik

I bygningen parallelt med Camp Nou ligger der den store Barca-butik i to etager. Her kan man købe alverdens Barca-produkter samt i øvrigt en masse Nike-produkter. Ønsker man en trøje med et spillernavn eller sit eget, kan man få lavet det her.

Museum - og rundvisning

I selve Camp Nou, lige overfor Barca-butikken, ligger det store museum. For 19 euro får man adgang til museet samt en rundvisning på selve Camp Nou, som for det meste også inkludere en tur i spillernes omklædningsrum.

Fra museet får man også adgang til tilskuerpladserne, så man virkelig kan danne sig et indtryk af det imponerende stadion.

.:FORSIDE:.