fbpx
Annonce

Las Palmas-boss sender stor ros til Julian Araujo

Peter Vyff - 12.12.23

 

 


Barca besluttede sig før denne sæson, at sende Julián Araujo afsted til Las Palmas på en lejekontrakt. Mexicaneren har fået en del ros for sine præstationer, og senest fra Las Palmas' præsident, Miguel Ángel Ramírez.

Det er snart et års tiden siden, at Barca noget overraskende hentede Julián Araujo hos LA Galaxy for fire mio. euro. Catalanerne havde på daværende tidspunkt store problemer på højre back, hvor Xavi ikke følte sig tilfreds med La Masia-duoen, Héctor Bellerín og Sergi Roberto.

Den nu 22-årige Araujo nåede dog aldrig at komme i kamp for Barca i sidste sæson, da ledelsen ikke havde styr registreringspapirene. Mexicaneren havde derfor håbet på at tilspille sig en chance på holdet i denne sæson, men Xavi havde andre tanker.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen sendte derfor Julian Araujo afsted til Las Palmas på en lejekontrakt, og det har vist sig at være en rigtig god beslutning. Landsholdsspilleren er hurtigt blevet fast mand hos oprykkerne, hvor det sammenlagt er blevet til 16 kampe på tværs af alle turneringer.

Det er også blevet til to assists for forsvarsspilleren, der helt fortjent har fået en masse ros for sine præstationer. Og senest stemte præsidenten for Las Palmas, Miguel Ángel Ramírez, også i, da han udtalte sig om mexicaneren til mediet Culemania.

'Vores sportslige ledelse satsede på Araujo, fordi de var overbevist om, at han ville præstere. Han har tilpasset sig perfekt, og Araujo er allerede en vigtig spiller for os. Vi har en spillestil meget lignende Barcas, og det har været nemt for ham at falde til, og hans ankomst har været et skridt i den rigtige retning for os' sagde Ramírez.

Det må siges at være flotte ord fra præsidenten, der også kan glæde sig over at Las Palmas indtager en imponerede 8. plads i La Liga. Og hvis Julian Araujo fortsætter sin udvikling, er det ikke utænkeligt, at Xavi kunne finde på at beholde ham hos Barca til næste sæson som backup for Cancelo.



// Julián Araujo
.:FORSIDE:.