fbpx
Annonce

Ronald Araújo er utilfreds med Barcas kontrakttilbud

Anders Lang Jensen - 23.04.24

// Ronald Araujo

Ronald Araújo er en uhyre vigtig mand i Barcas defensive struktur, om end det røde kort mod PSG var skuffende for uruguayaneren. En kontraktforlængelse er på tegnebrættet, men Araújo er langt fra tilfreds med Barcas udspil.

Kontrakten med Barca løber frem til 2026, men det er i klubbens interesse, at der bliver tilføjet endnu flere år til aftalen. Derudover skal Ronald Araújo stige et løntrin eller to for at anerkende den store status, sydamerikaneren har fået.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har lagt fra land med et konkret udspil til en forlængelse med Ronald Araújo, men den aftale er ikke faldet i god jord hos uruguayaneren og hans bagland. De rammer, som Barca har lagt på bordet, er ikke tilfredsstillende for Araújo og hans agenter, melder avisen Sport.

Rygterne om interessen fra Bayern München vil fortsat ikke forstumme, og den ligger i kulissen og lurer konstant omkring Ronald Araújo. Set med Barca-briller er den tyske interesse heller ikke uden betydning. For ender man ikke med at lande en forlængelse med forsvarsprofilen, så kan man indkassere en stor transfersum ved et salg – muligvis allerede til sommer.

Det ligner dog stadig, at Ronald Araújo vil dedikere sin fremtid til Barca, hvor han føler sig hjemme. En fremtid i det catalanske kræver dog, at parterne finder hinanden hurtigst muligt i dialogen om en forlængelse.

araujo7

.:FORSIDE:.