fbpx
Annonce

Araujo slap med skrækken og trænede med i dag

FCBARCELONA.DK - 08.11.23

// Ronald Araujo

Ronald Araujo sluttede tirsdagens kamp mod Shakhtar med lyskeproblemer og man frygtede en skade til forsvarsspilleren. Det viste sig dog ikke at være alvorligt og derfor kunne Araujo træne med i dag.

Araujo tog sig flere gange til venstre lyske i den døende fase af Champions League opgøret mod ukrainske Shakhtar Donetsk og det var tydeligt, at der var noget der generede ham. Havde Xavi ikke allerede brugt sine fem mulige udskiftninger, var spilleren fra Uruguay nok blevet taget ud.

Artiklen fortsætter under annoncen


Han måtte dog spille videre trods sine smerter og efterfølgende bredte frygten sig for en skade. I dag blev Araujo så undersøgt af klubbens læger og her var den gode melding, at der ikke er tale om nogen skade.

Derfor kunne man også se Araujo træne med i dag og dermed er han sluppet med skrækken, hvilket er godt nyt for Xavi. Araujo betragtes som et af Barca-trænerens sikre valg, når der skal stilles med det stærkeste hold.



.:FORSIDE:.