fbpx
Annonce

Barca har lukket ni mål ind i de tre seneste kampe

FCBARCELONA.DK - 02.05.24

 


Netop som det så ud til, at Xavi havde fået holdets defensiv til at fungere igen, efter en usikker første halvdel af sæsonen, er der igen blevet scoret mange mål mod holdet på det seneste. I alt ni mål i de tre seneste kampe er der lukket ind.

Sidste sæson var Barcas defensiv historisk stærk, men sådan startede det ikke ud i denne sæson, hvor der blev lukket alt for mange mål ind. Det fik Xavi til at eksperimentere med Andreas Christensen på den defensive midtbane og det skulle vise sig at være en god idé.

Artiklen fortsætter under annoncen


Pludselig blev der lukket langt bedre af og Barca oplevede en længere periode med meget få mål mod sig. Holdet leverede seks ligakampe i streg uden at der blev scoret en eneste gang mod Ter Stegen. De gode takter er nu afløst af usikkert spil og personlige fejl.

Modgangen startede i returkampen mod PSG, der vandt 4-1 i Barcelona. Dernæst fulgte 3-2 nederlaget i El Clásico og i mandags vandt Barca 4-2 over Valencia, der udnyttede store fejl af Ter Stegen og Araujo til at nette de to gange.

I alt ni mål er lukket ind i de seneste tre kampe, samme antal som der blev scoret i de foregående 12 kampe, så der er virkelig tale om en bekymrende udvikling, som Xavi skal have sat en stopper for.

ac37F

.:FORSIDE:.