fbpx
Annonce

García Pimienta: 'Yamal og Cubarsí er vanvittige'

Anders Lang Jensen - 01.04.24

 


García Pimienta er et velkendt navn i Barca, og den nuværende Las Palmas-træner forlod klubben i 2021, efter en periode som Barca Atlètic-træner. Efter lørdagens kamp storroste han Barcas unge talenter.

Efter sine mange år i Barca kender García Pimienta La Masia særdeles godt, og dermed også de unge talenter, der nu for alvor har slået sig fast på seniorholdet. Lørdag tabte García Pimienta og Las Palmas med 0-1 til Barca, og cheftræneren så med egne øjne Lamine Yamal og Pau Cubarsí i aktion.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Lamine Yamal og Pau Cubarsí spiller som om, at de har været i La Liga i 10 år. Det er helt vanvittigt’, sagde Pimienta kortfattet til avisen Sport adspurgt om de to unge kometer på Barca-holdet på henholdsvis 16 og 17 år.

Med lørdagens smalle sejr hjemme på Estadi Olímpic Lluís Companys på Montjuïc udbygger Barca den stærke stime på 11 kampe i træk uden nederlag på tværs af turneringerne. De fire sidste kampe i streg er alle blevet til sejre med tre i ligaen og den sidste i Champions League mod Napoli.

cubarsi16

 

// Pimienta
.:FORSIDE:.