fbpx
Annonce

Las Palmas-træner: 'Jeg er fan af Barca'

FCBARCELONA.DK - 30.03.24

 


Der venter en helt speciel aften for Las Palmas' træner García Pimienta, når hans hold i aften møder Barca i den catalanske hovedstad. Han har en lang fortid i Barca og erklærede i går ærligt sin store kærlighed til klubben.

'Det bliver uden tvivl en speciel kamp for mig. Det er første gang jeg skal møde Barca i Barcelona. Jeg er dem meget taknemmelig og det er klubben i mit liv. Jeg var der i elleve år som spiller og udviklede mig som træner gennem 17 år. Jeg føler mig som Barca-fan' udtalte han på et pressemøde i går.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Jeg glæder mig til at komme dertil og møde alle de mennesker, som jeg kender så godt, men også fordi jeg ønsker at levere en god kamp med Las Palmas' sagde han videre.

Pimienta lagde ikke skjul på, at hans trænerstil er præget af fortiden i Barca. 'Vores måde at spille på er meget ens. Både Barca og vi ønsker at komme frem til målet ved at være i boldbesiddelse, så det bliver en kamp om bolden. Vi skal vise mod og kunne have det svært, når vi skal forsvare os, for den på måde har vi muligheder. Hvis man bliver stående tilbage, bliver man kørt over' fortsatte Pimienta.

'Vi skal være meget koncenteret, for hvis vi slapper bare en lille smule af, bliver vi straffet, men hvis vi gør det godt, kan vi godt opnå noget' lød det optimistisk fra ham.

Han blev til sidste spurgt, om han er i spil til trænerjobbet i Barca når Xavi stopper. 'Det er meget svært at komme til at træne et hold som Barca, for det skal du gøre dig fortjent til. Jeg var i Barca B og gjorde det så godt jeg kunne, men derfra er det ikke min beslutning' svarede han.

pimienta2F

// Pimienta
.:FORSIDE:.