fbpx
Annonce

Eric Garcías ophold i Girona kan blive lukrativt

Anders Lang Jensen - 15.12.23

// Eric Garcia

Eric García er i denne sæson udlejet til Girona, som er den helt store overraskelse i La Liga og som senest slog Barca med 4-2. García er fast mand på Gironao g det kan Barca profitere på, når sæsonen er omme.

22-årige Eric García har været fast mand hos Girona siden sit skifte fra Barca i sommer, men planen er, at forsvarsspilleren vender tilbage til det catalanske efter sæsonen. De stærke præstationer og den faste spilletid i Girona, styrker dog Garcías værdi på markedet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Sport vil Barca-ledelsen heller ikke afvise, at man til sommer vælger at sælge Eric García permanent, selvom det også er en mulighed for ham, at blive en del af Barca-truppen. Konkurrencen i forsvaret bliver dog ikke ligefrem mindre til næste sæson.

Situationen i defensiven ser nemlig ikke ud til at ændre sig selvom Eric García vender retur med en god sæson i Girona med i rygsækken, hvor Ronald Araújo, Jules Koundé, Andreas Christensen og Iñigo Martínez alle huserer som centrale forsvarsspillere.

Eric García kom til Barca på en fri transfer i 2021, og hvis man sælger forsvarsspilleren til sommer, vil man hurtigt lave en rigtig god forretning i en lukrativ aftale for klubben, der vil tjene vigtige millioner på en spiller, der ikke nødvendigvis er tiltænkt en rolle som fast mand.

garcia7

 

.:FORSIDE:.