fbpx
Annonce

Der venter Eric García en speciel kamp i aften

FCBARCELONA.DK - 10.12.23

// Eric Garcia

Det var i transfervinduets allersidste minutter, at Barca og Girona lavede en lejeaftale omkring Eric García. I aften vender han tilbage til Barcelona for at møde sine holdkammerater fra sidste sæson, så der venter ham en speciel aften.

Det skulle gå stærkt med at lejeaftalen i hus i sommer, da Eric García blev lejet ud til Girona for sæsonen lige inden at fristen udløb. Dermed lykkedes det ikke for Barca at indarbejde en klausul der ville holde forsvasspilleren ude af opgørene mod Barca. Sådan en klausul er der i Pablo Torres aftale og han er derfor ikke med i aftenens kamp.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var Eric García selv der pressede på for at komme til Girona i sommer, for han kunne se frem til en rolle som reservespiller efter indkøbet af Inigo Martínez og de gode takter fra Andreas Christensen.

Eric García har straks tilkæmpet sig en hovedrolle hos Girona og derfor forventes han også at starte inde i aftenens opgør på Estadi Olímpic på Montjuic-bjerget i Barcelona. Her kommer han således til at stå overfor modstandere, som han nok mere betragter som holdkammerater og gode venner.

Det ligner en god mulighed for Eric Garciá til at vise Xavi, at han er værd at satse på fra næste sæson, når han vender tilbage til klubben.

I går roste Xavi den sæson Eric Garciá har hos Girona. 'Jeg tror han har det mere roligt i Girona, for presset er et helt andet. Jeg glæder mig over hans flotte sæson. Han viser personlighed og jeg har stor tillid til ham' lød det på Barca-trænerens pressemøde.



.:FORSIDE:.