fbpx
Annonce

PSG har fået klar besked om Lamine Yamal

FCBARCELONA.DK - 29.04.24

// Lamine Yamal

Lamine Yamal har fået sit store gennembrud i denne sæson og det skulle have fået gribbene fra Paris Saint-Germain til at have den blot 16-årige angriber som deres store transfermål. Nu har den franske klub dog fået klar besked.

De seneste uger har meldingerne gået på, at PSG skulle være særdeles interesserede i Barcas guldfulg, Lamine Yamal. Der gik endda meldinger om, at fransmændene skulle stå klar med svimlende 200 mio. euro for Yamal.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu skulle PSG dog have fået klar besked om, at Lamine Yamal ikke rykker sig så meget som en centimeter væk fra Barca. Det skulle være sket på et møde mellem den franske klub og superagenten Jorge Mendes, der som bekendt repræsenterer Barca-spilleren.

Lamine Yamal har som bekendt en frikøbsklausul på hele 1 milliard euro og Jorge Mendes skulle have meddelt ledelsen i PSG, at Barca ikke ønsker at sælge Lamine Yamal uanset hvor mange hundrede millioner euro, der bliver lagt på bordet.

Dermed må PSG rette blikket mod en anden spiller i deres søgen på en erstatning for Kylian Mbappé, som med stor sandsynlighed skifter til Real Madrid. Hvis franskmændene vil have Yamal skal frikøbsklasulen på 1 milliard euro udløses, hvilket ikke kommer til at ske.

.:FORSIDE:.