fbpx
Annonce

Barca meldes stadig lune på Bryan Zaragoza

Peter Vyff - 19.03.24

 


Bryan Zaragoza skiftede i januar til Bayern München, men hans skifte har langt fra været succesfuldet. Barca holder derfor et vågent øje på kantspilleren, som også tidligere er blevet sat i forbindelse med det catalanske mandskab.

Barca spillede sidste år 2-2 mod Granada i en kamp, hvor holdet hurtigt kom bagud på to flotte mål af Bryan Zaragoza. Spanierens præstation tiltrak efterfølgende en del opmærksomhed fra flere europæiske storhold, og i vinter blev han hentet til Bayern München for knap 13 mio. euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 22-årige Zaragoza blev blandt andet købt for næsen af Barca, som også blev meldt kraftigt interesseret i den driblestærke kantspiller. Catalanernes interesse er ifølge avisen Sport velbevaret, hvilket også skyldes, at spanieren slet ikke har formået at gøre sig gældende i Bundesligaen.

Landsholdsspilleren har på to måneder kun fået 35 minutters spilletid, og han har efter sigende svært ved at tilvænne sig livet i Tyskland. Det skyldes blandt andet sprogbarrieren som Thomas Tuchel også har brugt som en af årsagerne til, at spanieren ikke blive brugt hyppigere.

Barca holder derfor nøje øje med Zaragozas situation, da han kan vise sig at være en prisbillig forstærkning på venstre fløj. Den tidligere Granada-spiller har samtidig bevist, at han har potentialet til at slå igennem i La Liga, hvor det i efteråret blev til seks scoringer og to assists.

Det vides endnu ikke, hvordan spanieren forholder sig til en mulig retur til La Liga, men meget kan også nå at ændre sig endnu. Både Bayern og Barca står foran et trænerskifte til sommer, der kan blive afgørende for, hvordan Zaragozas situation ser ud til næste sæson.

zaragoza1F

// Bryan Zaragoza
.:FORSIDE:.