fbpx
Annonce

Barca overvejer lånetilbud på Bryan Zaragoza

Peter Vyff - 30.03.24

 


Bryan Zaragoza har haft det svært hos Bayern München, siden det store skifte i januar. Spanieren er nu blevet sat i forbindelse med Barca, som angiveligt overvejer at låne kantspilleren til næste sæson.

En af prioriteterne i det kommende transfervindue er efter sigende at forstærke venstre kant, da João Félix er det eneste naturlig valg i spillertruppen. Og eftersom portugiseren kun er på leje hos Barca, er ledelsen nødt til at gennemsøge transfermarkedet for alternativer, uden at det må koste en formue.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne håber først og fremmest, at det lykkes at beholde den 24-årige Félix på en permament kontrakt, men meget tyder på, at det bliver en svær forhandling med Atlético Madrid. Barca er også blevet meldt interesseret i Nico Williams fra Athletic Club, der dog menes at koste mindst 50 mio. euro.

Ledelsen har derfor ifølge avisen Sport øje på et noget mere prisvenligst alternativ i Bryan Zaragoza, der endnu ikke har fundet sit fodfæste i tysk fodbold. Kantspilleren har dog fortsat et godt ry i La Liga, hvor han i sidste halvsæson terroriserede Barcas forsvar hos Granada med sine sublime dribleegenskaber.

Spanieren er derfor også fortsat et varmt emne hos Barca, der angiveiligt overvejer at sende et lånetilbud afsted på ham. Zaragoza kan vise sig at være en særdeles god breddespiller, der kan gå ind og dominere kampen fra bænken samtidig med, at han også har kvaliteten til at være starter.

Meget afhænger dog af, hvem der bliver træner hos Barca, samt hvem der overtager styringen hos Bayern, der også er på udkig efter en ny cheftræner.

zaragoza2F

// Bryan Zaragoza
.:FORSIDE:.