fbpx
Annonce

Video: AC blev matchvinder på sin fødselsdag

FCBARCELONA.DK - 11.04.24

© Getty Images
// PSG // Andreas Christensen

Andreas Christensen startede onsdag aften på bænken, da Barca gæstede PSG i den første CL-kvartfinale. Danskeren, som havde fødselsdag, blev skiftet ind i anden halvleg, hvor han blev matchvinder ved første boldberøring.

Danske AC har siddet ude med en skade, men blev lige akkurat klar til onsdagens Champions League kvartfinale mod PSG. Her startede danskeren på bænken på sin fødselsdag, men endte alligevel med at få en afgørende rolle.

Efter pausen chokerede franskmændene Barca og bragte sig foran med 2-1 med to mål på to minutter. Herefter udlignede Raphinha efter 62 minutter, hvorefter Andreas Christensen blev sendt på banen efter 75 minutter.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Her skulle Barca tage et hjørnespark, hvor Andreas Christensen midt i feltet steg til vejrs og ved sin første boldberøring headede bolden i mål til en catalansk føring på 2-3. Den stilling holdt i resten af kampen og dermed kunne danskeren fejre sin fødselsdag som matchvinder i sejren over Paris Saint-Germain.

Til slut kom der en smule malurt i bageret, da Christensen modtog et gult kort, hvilket giver ham karantæne i returkampen i Barcelona i næste uge.

Se Andreas Christensens scoring mod PSG herunder:

.:FORSIDE:.