fbpx
Annonce

Victor Font: 'Barca bør hente Messi hjem i 2023'

FCBARCELONA.DK - 11.11.21

// Victor Font

instabar

Kandidaten ved præsidentvalget i marts måned, Victor Font, glæder sig over at Xavi er kommet til klubben som ny træner. Samtidig opfordrer han præsident Laporta til at hente Messi tilbage til 2023, når aftalen med PSG udløber.

Under præsidentvalgkampen havde Victor Font Xavi som sin foretrukne trænerkandidat i stedet for Ronald Koeman og der er næppe tvivl om, at der var sket et trænerskifte i sommer, hvis Font havde vundet valget. Laporta vandt dog en klar sejr og valgte at beholde Koeman.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu glæder Font sig over, at Xavi har afløst den fyrede Ronald Koeman, men han mener det burde være sket tidligere. 'Det er ægerligt at vi har mistet disse måender, men vi skal ønske hinanden tillykke med, at Xavi endelig kan lede dette projekt. Han kommer til at klare det, for han ved hvordan der skal arbejdes og han har nogle meget klare ideer' udtalte Font i går til radiostationen RAC1.

'Vi kommer til at se ændringer fra første kamp som Xavi leder fra bænken. Jeg har haft mange samtaler med ham om fodbold og det er en fornøjelse at lytte til ham. Sådan har jeg kun haft det med Guardiola og ham. Det bliver mere genkendeligt fodbold, med åbner kanter, højt pres og generobre bolden så hurtigt som muligt, men han kan ikke skabe mirakler. Vi kommer til at se fodbold som tilhængerne bedre kan identificere sig med' fortsatte han.

Han ærgrede sig over, at Messi måtte forlade Barca i sommer. 'Han havde fortjent en afsked af de helt store. Lige nu burde klubben overveje, hvordan Messi kan vende tilbage til 2023' sagde Font.

Trods nederlaget til Joan Laporta ved valget, er Font klar til at hjælpe klubben med det han kan. 'Præsidenten ved, at jeg står til hans disposition for at hjælpe med hvad som helst. Uenighed i offentligheden hjælper ikke nogen' afsluttede han.

.:FORSIDE:.