fbpx
Annonce

Unai Emery: 'Jeg har brug for Lenglet'

Peter Vyff - 01.01.24

// Clement Lenglet

Barca har efter sigende overvejet at hente Clément Lenglet hjem fra hans lejeophold hos Aston Villa. Cheftræneren Unai Emery har dog intet ønske om at miste forsvarsspilleren, hvilket understregede i et interview.

Snart halvvejs i sæsonen er det tids nok til at erkende, at Clément Lenglets lejeophold hos Aston Villa ikke er forløbet som forventet. Den tidligere Sevilla-spiller har kun fået spilletid i tre Premier League-kampe, som alle er faldet sent i efteråret.

Den 28-årige franskmand har dog været fast mand i Conference League, men det er trods alt ikke nok for Barca, som håber at sælge forsvarsspilleren til sommer. Og eftersom Lenglet ikke får fast spilletid, er der blevet spekuleret en del i, hvorvidt ledelsen kunne finde på at tilbagekalde ham fra lejeopholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne ønsker angiveligt istedet at sende ham på et nyt udlån, som inkluderer en obligatorisk købsoption, og her nævnes hold som Bayern München og AC Milan som mulige destinationer. Alt afhænger dog i sidste ende af Aston Villa, som skal gå med til at annullere franskmandens lånekontrakt.

Og meget tyder på at det ikke kommer til at ske, især efter træner Unai Emerys udtalelser til det lokale medie Shropsire Star. 'Lenglet er meget professionel. Og forleden dukkende han endda op på sin fridag for at træne. Jeg har fortalt ham, at jeg er glad for ham. Jeg har brug for Lenglet, og holdet har brug for ham. Vi har aftalt en kontrakt som betyder, at han skal hjælpe os frem til sommer. Og der er intet i mit sind, der har ændret sig i forhold til det' sagde baskeren.

Det må siges at være dårlige nyheder for Barca, samt for AC Milan, der efter sigende nærmede sig en lejeaftale med franskmanden. Barcas håb er dog fortsat at finde en køber til Lenglet, når sommerens transfervindue åbner, da ledelsen bestræber sig på at skære hans løn ud af budgettet.



.:FORSIDE:.