fbpx
Annonce

Girona kan lægge pres på Barca med en sejr i aften

FCBARCELONA.DK - 10.05.24

 


Barca blev i lørdags sendt ned på tredjepladsen i ligaen af Girona, der i aften tager hul på 35. spillerunde, hvor de møder Deportivo Alavés på udebane. Her vil en sejr til Girona medføre et massivt pres på Xavi og hans spillere.

Barca kan ikke selv afgøre om de kan tage den vigtige andenplads tilbage fra Girona. De skal håbe på, at holdet fra den nordlige del af Catalonien smider point samtidig med, at Barca ikke selv må dumme sig.

Artiklen fortsætter under annoncen


Girona har kun et enkelt point ned til Barca, men det de kan øge til fire point med en sejr over Alavés i aften. Holdet fra Baskerlandet ligger midt i tabellen og kan hverken rykke ned eller kæmpe med om europæisk fodbold, så de har ikke meget at spille for. Modsat hersker euforien i Girona, der udover at besejre Barca i lørdags, også kvalificerede sig til Champions League for første gang i klubbens historie.

Dermed er det Girona der har klart mest at spille for i aften og vinder de over Alavés, bliver presset massivt på Xavis mandskab, når de mandag aften tager imod Real Sociedad, der kæmper indædt for at beholde den 6. plads, der giver adgang til Europa næste sæson.

girona5F

// La Liga // Girona
.:FORSIDE:.