fbpx
Annonce

Ronald Araujo spillede en flot kamp mod Betis

FCBARCELONA.DK - 05.12.21

// Real Betis // Ronald Araujo

Ronald Araujo ligner efterhånden den naturlige afløser for den aldrende Gerard Piqué. I opgøret i går mod Real Betis spillede Araujo en flot kamp og det blev der kvitteret for på Camp Nou, hvor han fik stor opbakning.

Tilhængerne på Camp Nou er glade for Ronald Araujo. Spilleren fra Uruguay går altid ydmygt til opgaven og gør ikke tingene sværere end de er. Samtidig viser han stor styrke og sikkerhed i det centrale forsvar.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Det så man også i går mod Betis, hvor Araujo modtog mange klapsalver i løbet af kampen. Han stoppede nærmest alt hvad der kom og placerede sig rigtig på banen. Også opspillet deltog han flot i.

Eneste lille ridse i lakken var da Betis scorede. Her var Araujo gået med frem på et hjørnespark og han nåede ikke tilbage da Betis slog kontra. Man kunne dog ikke klandre Araujo for scoringen, for det er en del af taktikken at han skal skal frem på hjørnespark på grund af sin højde.

Den 22-årige Araujo har leveret på et stabilt højt niveau gennem hele sæsonen og han er et godt bud på Piqués afløser, når den 34-årige catalanerne lægger støvlerne på hylden.

.:FORSIDE:.