fbpx
Annonce

Iñaki Peña: 'Min rolle på holdet har ikke ændret sig'

FCBARCELONA.DK - 25.12.23

// Iñaki Peña

I fraværet af den rygskadede Marc-André ter Stegen, er det Iñaki Peña der vogter buret hos Barca. I et interview slår han fast, at han stadig betragter sig som andenmålmand, men at han er glad for at kunne hjælpe holdet.

Det er Barcas egen hjemmeside fcbarcelona.cat, der har mødt Iñaki Peña til en snak om hans rolle som reservemålmand og den spilletid han får i Ter Stegens fravær.

'I sidste ende vil alle gerne spille og føle sig betydningsfulde for holdet. På den anden side kender jeg min rolle og min tankegang ændrer sig ikke nu hvor jeg får spiletid' kommer det fra Peña.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Når man har rollen som andenmålmand, skal man have tålmodighed, men man ved aldrig hvornår muligheden opstår. Man skal være maksimalt forberedt til at kunne præstere, når der er brug for dig. Man skal træne som om man skal spille, for det kan blive din tur fra den ene dag til den anden' siger han videre.

Han bliver spurgt, om han får støtte af Ter Stegen. 'Ja, vi forsøger at hjælpe hinanden så meget som vi kan, så vi begge to bliver bedre, samtidig med, at vi kæmper om pladsen i målet. Vi træner begge med højeste intensitet og det gør os bedre' svarer han.

Til sidst bliver Peña spurgt, om det ærgrer ham, at hans spilletid falder sammen med en dårlig periode for holdet. 'Det er rigtigt, at det ikke er den bedste periode for holdet, hvor jeg er kommet med, men i alle sæsoner kommer der gode og dårlige perioder. Min opgave er at hjælpe så meget som muligt, så vi kan komme videre' afslutter han.



.:FORSIDE:.