fbpx
Annonce

Del Bosque støtter tilgangen af Xavi Hernández

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.11.21

© Getty Images
// Vicente Del Bosque

I går blev Xavi Hernández præsenteret som ny træner for Barca. Det er et valg som den tidligere spanske landstræner Vicente Del Bosque støtter op om. Han betegner Xavi som den ideelle løsning for klubben.

Vicente Del Bosque har et indgående kendskab til Xavi, som han trænede i en længere periode med stor succes på det spanske landshold. Den tidligere spanske landstræner er ikke i tvivl om, at Xavi er klar til opgaven i Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Xavi er den ideelle person til at forbinde fortiden, nutiden og fremtidens Barca. Han er en rigtig god træner og han er rigtig godt forberedt til opgaven' sagde Del Bosque i et interview med den spanske radiostation Onda Cero.

Del Boqsue var landstræner for Spanien i otte år fra 2008 til 2016, hvor han med Xavi, som en af nøglespillerne på sit landshold, vandt verdensmesterskabet i Sydafrika i 2010. To år senere ledte han Spanien til sejr ved EM i Polen og Ukraine med Xavi i en afgørende rolle på midtbanen.

.:FORSIDE:.