fbpx
Annonce

Avis: Franck Kessié er skuffet over Barca

Markus Johannessen - 09.08.23

// Franck Kessié

Kessiés tid i Barca er snart officielt overstået og han forlader angiveligt ikke Catalonien med den bedste smag i munden. Det meldes, at midtbanespilleren er skuffet over klubben og føler sig udnyttet af økonomiske årsager. 

Ifølge den catalanske avis Sport, har Franck Kessié givet udtryk for uretfærdig behandling af Xavi og co., hvilket efter sigende kommer fra hans repræsentanter som en direkte kilde. Nu er han på vej videre, hvilket ikke er efter eget ønske.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den 26-årige ivorianer føler angiveligt, at han havde gjort sig fortjent til at fortsætte i Barca og blive en integreret del af startopstillingen. Herom skulle han have argumenteret, at han var en stor del af catalanernes mesterskab i seneste sæson, hvor han kvitterede med vigtige aktioner og afgørende mål. 

Ifølge avisen Sport er Kessié dog overbevist om, at det ikke er hans sportslige præstationer, der ligger til baggrund for, at han ikke indgår i Xavis planer for den kommende sæson. Den centrale midtbanespiller mener derimod, at det hele tiden har været planen at sælge ham for at skabe indtægter, hvilket skuffer ham.

Kessié blev hentet fra AC Milan på en fri transfer i 2022 og sælges nu til pris på mellem 10 og 15 mio. euro. Han har angiveligt bestået lægetjek i saudiarabiske Al Ahli og et skifte ventes snart meldt ud.



.:FORSIDE:.