fbpx
Annonce

Alarm hos Barca! Cornellá-spillere var corona-smittet

FCBARCELONA.DK - 23.01.21

© Getty Images
// Cornellà

Da Barca i forgårs mødte Cornellá i Copa del Rey, var der to spillere i hjemmeholdets trup der var smittet med corona, hvoraf den ene spillede samtlige 90 minutter. Det skabte bekymring hos Koeman og hans spillere i går.

Det er Cornellá selv der har meldt ud, at to spillere i deres trup er konstateret smittet med corona og det vil betyde, at de var smittet, da holdet mødte Barca. Specielt den ene spiller skabte bekymring, for han spillede hele kampen. Den anden sad på bænken og kom ikke i aktion.

Begge holds spillere var blevet testet 48 timer inden kampen, uden at nogen var konstateret positive, men da der blev taget en test i går i Cornellás trup, havde det billede ændret sig med de to positive tests.

En fastslagt procedure trådte i kraft og det betød lyntest af Barcas spillere og her var det gode budskab, at ingen var positive. Dermed kan holdet uhindret fortsætter forberedelserne til søndagens udekamp mod Elche.

Det var dog en kortvarig forskrækkelse og en advarsel om, at tingene lynhurtigt kan ændre sig. I andre ligaer er kampe blevet aflyst på grund af corona blandt spillerne og det kunne være sket for Barca i dette tilfælde.

.:FORSIDE:.