fbpx
Annonce

Stortalent fra Barca B ude resten af sæsonen

Theis Brandt - 10.02.18

// Oriol Busquets

Under træningen med Barca B onsdag fik stortalentet, Oriol Busquets, en slem skade i menisken. Skaden betyder, at talentet skal opereres og meldes ude i 4-5 måneder. Dermed misser han resten af sæsonen.

For et par uger siden meldte flere medier, at Barca var klar til at forlænge kontrakten med 19-årige Busquets fra Barca B. Intet er blevet underskrevet endnu, men folængelsen skulle være lige om hjørnet. Busquets har været en stor profil for Barcas andethold i denne sæson, og derfor håber man at han i fremtiden kan indlemmes i førsteholdstruppen.

Desværre kommer Busquets ikke i aktion mere i denne sæson for Barca B. Onsdag blev han alvorligt skadet i menisken i venstre knæ, under en træningssession. Derfor skal catalaneren under kniven i slutningen af denne uge, eller i starten af næste.

Det er et stort tab for B-holdet, hvor Busquets har spillet 22 kampe i denne sæson. Busquets langvarige skade kan dog betyde, at nyindkøbet fra Arsenal, Marcus McGuane, får chancen. Barca B er pt. på 13. pladsen i Segunda Division og vundet de sidste 3 kampe i træk.

 

.:FORSIDE:.