fbpx
Annonce

Griezmann: 'En drøm at spille min første Clásico'

Rune Stentoft Arlbjørn - 16.12.19

© Getty Images
// Antoine Griezmann // Real Madrid

Griezmann blev i San Sebastian efter kampen mod Real Sociedad, men søndag var han tilbage på træningsbanen for at forberede El Clásico på onsdag. Inden træningen fangede Barca TV ham til et par bemærkninger inden braget.

'Det bliver første gang jeg spiller El Clásico, men som altid vil jeg prøve at være rolig og forberede mig godt. Jeg vil nyde kampen før, under og efter den sammen med holdkammeraterne' fortalte han først til Barca TV.

'Det er en kamp som alle ser frem til og som der tales om før den begynder. Jeg så den seneste Clásico og det er en meget vigtig kamp for både fansene og spillerne' sagde han videre.

'Siden jeg kom til Real Sociedad har jeg altid set El Clásico i fjernsynet og nu kommer jeg til at spille en selv. Det er en stor drøm for mig' lød det også fra ham.

'Hvilken Clásico jeg husker bedst? Det er nok den jeg bedst kan lide eller den der overraskede mig mest. Det var den kamp hvor Ronaldinho blev hyldet på Bernabeu i 0-3-sejren (2005), hvor han spillede en fantastik kamp og tilskuerne klappede ham fra banen' afsluttede den franske angriber.

Griezmann står overfor sin første El Clásico, når Real Madrid gæster Camp Nou på onsdag.

.:FORSIDE:.