FCBARCELONA.DK - 25.03.24
Efter hele 14 måneder bag tremmer i fængslet Brians 2 i Barcelona kunne Dani Alves sidst på mandag eftermiddag forlade fægslet. Brasilianeren har som bekendt betalt sin kaution på én million euro for at blive løsladt indtil dommen falder i appelsagen.
Alves blev som bekendt idømt fire et halvt års fængsel for voldtægt, en dom som både anklager og forsvar ankede. Anklageren kræver op til 12 års fængsel, mens Alves erklærer sig uskyldig og kræver frifindelse. Da dommen blev anket blev der samtidig åbnet op for en løsladelse mod kaution, hvilket Alves altså udnyttede.