fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi burde have afgjort kampen tidligere'

FCBARCELONA.DK - 22.01.24

 


Det var en meget tilfreds Xavi Herández der mødte pressen efter 2-4 sejren over Real Betis. Han ærgrede sig dog over, at det ikke lykkedes for holdet at lukke kampen tidligere og han følte at sejren kunne være blevet større.

'Vi gjorde det rigtig godt, men så scorede de to mål. Vi har kontrol over kampen og vi dominerede på Betis' bane. De kom på 1-2 efter en misforståelse mellem Araujo og Iñaki og det mål pressede os, og så kom udligningen. Vi dominerede dog hurtigt igen og sejren er et vigtigt skridt frem på en bane, hvor ingen havde vundet før' indledte han.

'Nogle gange manglede vi koncentration, for vores modstander var på hjemmebane og forsøgte noget, men vi vandt en kamp, der blev kompliceret for os. Det var en flot kamp, hvor der er mange positive ting, men vi burde have afgjort kampen tidligere' fortsatte han.

Her er hvad Xavi også svarede på:

Artiklen fortsætter under annoncen


Ferran Torres' hattrick:
'Det tillægger jeg stor værdi. Det er ham selv der har fået vendt situationen. I sommer sendte han mig en besked om, at han ønskede at triumfere i Barcelona. Han er mentalt meget stærk og jeg er meget glad på hans vegne. Han er en ekstraordinær knægt og han fortjener det'.

16-årige Cubarsís præstation:
'Når man taler med ham, mærker man ikke at han er 16 år. Han er fokuseret og ansvarlig. Han mistede ingen bolde og spillede med stor fornuft. Han kommer til at skabe en epoke i Barca, ligesom Lamine. De er klubbens fremtid'.

Holdets niveau i opgøret:
'Det er noget der øger selvtilliden. Vi tog et skridt frem og det kan forhåbentlig blive en vendepunkt. I dag så vi Barca spille som vi ønsker'.

Betis' to hurtige mål til 2-2:
'Det er vores egen skyld, for vi havde kampen under fuld kontrol. Vi giver for meget væk, men vi spillede en af sæsonens bedste kampe og vi kunne have vundet den meget større. Jeg synes det var uretfærdigt, at de kom på 2-2, men holdet reagerede og viste mod. Jeg er meget tilfreds, trods de to mål'.

Real Madrids sene 3-2 sejr over Almería:
'Jeg så kampen og alle kunne se hvad der skete. Det bliver meget svært af vinde ligaen. Der er ting som jeg ikke forstår i denne liga, men det er noget som vi ikke kan kontrollere, men alle kunne se det, men i dag skal vi tale om vores eget hold'.



// Xavi // Real Betis
.:FORSIDE:.