fbpx
Annonce

Xavi: 'Kampen mod Shakhtar kan blive afgørende'

FCBARCELONA.DK - 24.10.23

// Xavi // Champions League

Onsdag aften tager Barca imod Shakhtar Donetsk i den tredje gruppekamp i Champions League. I den forbindelse holdt cheftræner Xavi tirsdag eftermiddag pressemøde, hvor han understregede vigtigheden af kampen.

Læs Xavis udtalelser fra pressemødet herunder:

Kampen:
'Det kan ende med at blive en afgørende kamp hvis vi skal kvalificere os og derfor er det meget vigtigt, at vi får de tre point. Vi skal møde en stærk og dynamisk modstander, som ingen frygt har og som spiller med glæde og ved at angribe. Vi må på ingen måde undervurdere kampen i morgen'.

Skader:
'Desværre er ingen af vores skadede spillere endnu kommet sig og de er ikke klar til at spille. Så må vi se de kommende dage om de bliver klar til El Clásico, men jeg er optimistik. Jeg tror, at nogle stykker kan nå at blive klar, men nu må vi se'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Gündogan:
'Han har fået en god start på sæsonen og han har tilpasset sig godt. Han giver os ro på banen og han giver vores spil noget dybde. Han er meget vigtig for os og helt fundamental'.

Unge spillere:
'Det er selvfølgelig ikke en god ting at have så mange skader, men det er også positivt at have så mange gode talenter, som kan vise sig frem. Vi vil ikke bruge skaderne som undskyldning, for vi har mange andre gode spillere, som kan tage over'.

Fremmøde på Montjuïc:
'Vi spiller for klubben og for tilhængerne. Vi vandt ligaen i sidste år takket være tilhængernes store støtte og i denne sæson har vi igen brug for dem på Montjuïc. Det er meget vigtigt, at de møder op og støtter os'.

Marc Guiu:
'Han er en god fyr og det er det samme som med Fermín og Lamine Yamal. De er nogle ydmyge knægte, som har begge fødder solidt plantet på jorden. Marc Guiu har trænet virkelig godt og derfor får han chancen'.

U17-VM:
'Det er dejligt at se, at vores ungdomspillere har så stor succes. Af de 20 spillere, som Spanien har udtaget til U17-landsholdet, har vi 12 spillere med. Det skal vi være meget stolte af og det lover godt for fremtiden. Der er tale om en fantastisk generation og det skal vi udnytte de kommende år. Det beviser, at vi gør tingene rigtigt'.

Ferran Torres: 
'Målene er ikke det vigtigste, men det er det hårde arbejde. Ferran gør det fantastisk i vores pres og når der skal skabes plads. Han har fået en masse selvtillid og er vokset meget på det seneste. Han er en bedre spiller nu'.

.:FORSIDE:.