fbpx
Annonce

Valverde: 'Barca kommer fra nogle gode kampe'

FCBARCELONA.DK - 03.03.24

 


Athletic Club Bilbaos træner, Ernest Valverde, så i går frem mod mødet med Barca, en kamp der spilles i aften på San Mamés i Baskerlandet. Her lagde han ikke skjul på, at han forventer at få besøg af et stærkt Barca-mandskab.

Valverde har en fortid i Barca og derfor har han et indgående kendskab til, hvad der venter i aftenens kamp. Derudover stod de to hold overfor hinanden i Copa del Rey for blot lidt mere end en måned siden, hvor baskerne vandt med 4-2 efter forlænget spilletid.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det er ikke længe siden vi spillede mod hinanden i pokalen, men de har ændret deres situation noget, efter at have styrket deres defensive midtbane. De kommer fra nogle gode kampe. De spillede rigtig godt mod Napoli, hvor de havde fortjent at vinde og også rigtig godt mod Getafe' lød det fra Valverde i følge avisen Marca.

'De kommer med intentionen om at vinde og udnytte situationen. Der er ikke meget der har ændret sig, men en uge i fodbold er en uendelighed og dynamikken kan ændre sig alt efter resultaterne og den selvtillid de skaber. Vi forventer at møde et stærkt hold og vi skal spille en god kamp for at vinde' fortsatte han.

Valverde blev spurgt til Barcas muligheder for at genvinde mesterskabet. 'Hvis de vil spille med om ligaen, må de ikke fejle, men det noget de selv må håndtere. Vi alle har noget vi skal opnå i kampene' afsluttede han.

valverde1F

// Valverde // Athletic Bilbao
.:FORSIDE:.