fbpx
Annonce

Valverde: 'Barca er meget stærke på egen bane'

FCBARCELONA.DK - 21.10.23

// Valverde

Bilbao-træner Ernesto Valverde ved hvad han taler om, når han vurderer Barcas styrke, for han trænede selv holdet i to et halvt år. På et pressemøde i dag erkendte han, at det bliver meget svært for hans spillere at vinde i morgen.

Det er et velkendt ansigt der kommer til at stå på sidelinjen for Athletic Club Bilbao i søndagens kamp, for Ernesto Valverde trænede Barca fra sommeren 2017 til januar 2020. I den relativt korte periode lykkedes det blandt andet at vinde mesterskabet to gange.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er det Bilbao han træner og han så i dag frem mod en svær kamp. 'Det er en svær bane for Athletic, for Barca har de seneste år været meget stærke på hjemmebane, og det gælder ikke bare os. Barca er stærke på egen bane på grund af deres måde at spille på. Statistikken er ikke til at tage fejl af. Det er et hold som vi har det svært imod på udebane. Det kan vi ikke benægte' løs det fra ham.

Alligevel ser han muligheder i søndagens kamp. 'Det er en god mulighed for os til at få sluttet en dårlige stime. Vi skal forsøge at udnytte vores muligheder for at få de tre point. Vi skal maksimere vores egne styrker og minimere deres. Der kommer perioder hvor vi har det dårligt, men vi må se, om vi ikke kan få noget med hjem' sagde han videre.

Valverde tillagde det ikke den store betydning, at Barca er ramt af flere skader. 'Barca er et fantastisk hold og selvom de har betydningsfulde afbud, er det rigtig gode spillere der skal spille i morgen' afsluttede han.



.:FORSIDE:.