fbpx
Annonce

Svigtede Koeman La Masia i kampen mod Eibar?

FCBARCELONA.DK - 31.12.20

© Getty Images
// La Masia // Eibar

Barca er en klub der meget gerne benytter spillere fra eget akademi La Masia, men mod Eibar afveg Koeman i den grad de principper, for Mingueza var eneste spiller af egen avl der var med i startopstillingen.

Barca indledte kampen mod Eibar med følgende spillere: Ter Stegen, Dest, Lenglet, Araujo, Mingueza, Junior, De Jong, Pjanic, Pedri, Griezmann og Braithwaite. Kun Mingueza har en fortid i La Masia, mens resten er indkøb.

Koeman valgte at bænke fire andre spillere fra La Masia, nemlig Busquets, Aleñá, Puig og Iñaki Peña. Busquets kom ind og fik otte minutter, mens Puig måtte nøjes med to, så det var ikke meget La Masia var repræsenteret på grønsværene i går aftes.

Mange Barca-fans har helt sikkert ærgret sig over, at Ronald Koeman så bort fra La Masia i tirsdagens kamp og næsten udelukkende satsede på indkøbte spillere.

Med til historien hører naturligvis også, at fire markante La Masia spillere lige nu er skadet - nemlig Piqué, Sergi Roberto, Messi og Ansu Fati. Disse fire havde alle været i spil til en startopstilling, hvis de havde været spilleklar.

.:FORSIDE:.