fbpx
Annonce

Sergio Agüero nåede kun at spille 165 minutter

FCBARCELONA.DK - 02.11.21

// Sergio Agüero

I går kom den kedelige nyhed, at Sergio Agüeros hjerteproblemer holder ham ude i mindst tre måneder. Han var netop vendt tilbage efter sin lægskade og det blev kun til deltagelse i fem kampe, med 165 minutter i alt.

Agüero kom til Barca i sommer, men ved en af sine første træningssamlinger, pådrog han sig en muskelskade i den højre læg. Først for to uger siden var han i stand til at spille og her fik han sin debut med tre minutter mod Valencia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Siden fulgte et kvarter mod Dynamo Kiev og mod Real Madrid, hvor han i sidstnævnte opgør scorede sit første mål i Barca-trøjen, da han i overtiden reducerede til slutresultatet 1-2.

Da Barca få dage senere mødte Rayo Vallecano, startede Agüero på banen for første gang og han spillede hele kampen. I lørdags mod Alavés måtte han så undgå efter 41 minutter med smerter i brystet. Diagnosen lyder på uregelmæssig hjerterytme.

Samlet set viser regnskabet fem kampe, 165 minutter og en enkelt scoring. Med udsigt til mindst tre måneders pause frem til starten af februar, har argentineren fået en ærgerlig start på eventyret i Barca.

.:FORSIDE:.