fbpx
Annonce

Rivaldo: 'Quique Setién fortjener mere tid'

Magnus Wind - 18.06.20

© Getty Images
// Setien

Den tidligere Barca-spiller Rivaldo har endnu engang udtalt sig om den nuværende situation i klubben. Her siger brasilianeren, at Quique Setién fortjener mere tid, før man rigtigt kan vurdere holdets udvikling. 

Brasilianske Rivaldo, som spillede i Barca fra 1997-2002, har igen udtalt sig om den sportslige situation i den catalanske klub. Denne gang er det blandt andet træner Quique Setién, som Rivaldo tager i forsvar. 'Mange er stadig skeptiske overfor Setién og hans spillesystem. Jeg synes det er svært, at give sin vurdering efter kun to kampe, på bagkant af to måneders lock-down'.

Sådan indleder brasilianeren sit interview med Betfair og fortsætter sit forsvar af Setién. 'Vi bliver nødt til, at vente nogle uger, for at kunne se holdets udvikling. Derefter kan vi vurdere, om Setiéns system kan virke på den lange bane'. 

Også Griezmanns dårlige præstationer bliver kommenteret af Rivaldo. 'Griezmann har startet begge kampe siden genstarten, men han er stadig langt fra det niveau, som vi så i Atlético Madrid'.

Nogle er begyndt, at spekulere på, om franskmanden er 'den nye Coutinho', altså et fejlkøb. Det er dog ifølge brasilianeren op til angriberen selv, at få forbedret præstationerne. 'Det er op til ham selv, at modbevise kritikerne, hvilket skal gøres på banen' slutter Rivaldo interviewet. 


 

.:FORSIDE:.