fbpx
Annonce

Rakitic: 'Barca er det perfekte sted for mig'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 08.12.19

© Getty Images
// Rakitic // Mallorca

Gårsdagens 5-2 sejr over Mallorca var samtidig Ivan Rakitic’ tredje kamp fra start på stribe efter en svær sæsonstart. Det var derfor med god grund en tilfreds mand, der mødte pressen efter kampen.

Efter flere måneder med vedvarende rygter om et snarligt skifte har Ivan Rakitic formået at spille sig tilbage ind i varmen under Ernesto Valverde. De fleste havde ellers sat kroaten i bås som en færdig mand på Camp Nou, men på et splitsekund har den garvede midtbaneprofil formået at vende situationen 180 grader.

Rakitic startede således inde for trejde gang i træk i Barcas imponerende indsats mod Mallorca, der bød på champagnefodbold og fem smukke mål. Kroaten var da også tilfreds, da han blev interviewet af Movistar efter kampen, om end han fortsat har svært ved at forstå, hvad der lå til grund for den svære start på sæsonen.

'Efter de seneste måneder har jeg været udsat for en masse. Nogle gange sker der ting, som du ikke kan forstå, men bliver nødt til at acceptere. Det skete for mig. Ingen forærer dig noget. Jeg ønsker at give alt, og hvis jeg kan spille her, har jeg altid sagt, at der ikke er noget bedre sted end Barca til at fortsætte med at vinde titler. Det er den perfekte sted for mig' forklarede kroaten.

Om 5-2 sejren over Mallorca tilføjede han: 'Vi arbejdede rigtig godt og leverede et stærkt pres imod et hold, som gerne ville have bolden. Vi fortjente at vinde på denne måde' lød det selvsikkert fra Rakitic, der så småt lader til at have genvundet Valverdes tillid.

.:FORSIDE:.