fbpx
Annonce

Neto: 'Vi har allerede glemt kampen mod Getafe'

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.10.20

© Getty Images
// Neto // Ferencvaros

Sammen med Ronald Koeman var det den brasilianske målmand Neto, der mødte op for at holde pressemøde i går forud for kampen mod Ferencvaros i dag. Her lagde målmanden vægt på, at holdet har brug for en sejr i aften.

'Det vi har brug for i den første kamp i Champions League er en sejr. Der er ingen i truppen, som kan lide at tabe. Vi har fuldt fokus på kampen mod Ferencvaros. I fodbold går alting meget hurtigt. Vi trænede godt i dag (i går, red.) og det tror jeg man vil få at se på kampen. Vi har allerede glemt kampen mod Getafe' indledte Neto på pressemødet.

Her er hvad han ellers kommenterede:

Aftenens modstander, Ferencvaros:
'Vi bliver nødt til at have respekt for alle hold, som er med i Champions League. De kommer til Camp Nou og vil gøre deres bedste velvidende, at det er en god mulighed for dem. Ferencvaros fortjener at være med i denne turnering og vi skal arbejde hårdt for at få et godt resultat mod dem'.

Muligheden for at spille mens Ter Stegen er skadet:
'Jeg gør mit bedste for at vise de kvaliteter jeg har. At spille for Barca er stort, men det er træneren, der bestemmer hvem som spiller. I morgen har vi muligheden for at få et godt resultat'.

El Clásico på lørdag:
'Jeg kan ikke sige så meget om El Clásico på lørdag. Det skal vi ikke snakke om nu. Det vigtige er kampen mod Ferencvaros, hvor vi skal have et godt resultat. Efter Champions League kan vi fokusere på El Clásico'.

Endnu en mulig lønnedgang:
'Dette er et internt emne, som jeg ikke vil snakke om her. Os spillere er kun fokuseret på Champions League. Det er en intern og meget personlig sag, hvor alle har deres egen måde at anskue tingene på. Heldigvis tager de rette mennesker sig af sagen'.

Landsmanden Coutinho:
'Jeg er glad for at have en ven som ham i truppen og især på grund af den kvalitet han har. Han har vist sin store entusiasme i de kampe han har spillet, og han har vist, at han er vendt tilbage på et højt niveau. Coutinho kommer til at give os meget i denne sæson'.

Griezmanns præstationer:
'Jeg mener han gør det meget godt. Vi ved alle hvordan fodbold fungerer. Der er gode og dårlige tider, men jeg synes han gør det godt. Sæsonen er meget lang, og han er en spiller, som vil give os meget' afsluttede Neto.

Spil på kampen hos bet365
- Barca vinder med 5-0: 10,00
- Barca scorer på straffespark: 2,62
- Ansu Fati scorer kampens første mål: 5,00
Spil ansvarligt +18

.:FORSIDE:.