fbpx
Annonce

Nej TV2: Tilhængerne svigter ikke holdet på Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 27.09.21

// Levante

Da TV2 Sport X viste kampen mod Levante, brugte kommentatorerne meget tid at tale om det sparsomme fremmøde på Camp Nou. De var dog ikke helt opdateret, for reelt var fremmødet bedre end normalt mod et lille hold.

Det fyldte ret meget hos kommentatorerne på TV2 Sport X, at der ikke var udsolgt til opgøret på Camp Nou, hvor der måtte lukkes 40.000 ind på grund af coronarestriktioner. Kampens officielle tilskuertal var 35.334.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Barca har cirka 83.500 medlemmer med sæsonkort, men mere end 26.000 af dem har suspenderet deres kort denne sæson, på grund af coronapandemien. Det gav Barca dem mulighed for, da man forudså restriktioner en stor del af sæsonen.

Også dengang alt var godt på Camp Nou, i de glade dage med Guardiola, Xavi, Iniesta og Messi, var der masser af sæsonkortholdere der blev væk fra de små kampe. Mod et hold som f.eks. Levante, kunne der sagtens være under 70.000 tilskuere på Camp Nou, altså svarende til 70%. I søndags var 88% af pladserne besat.

Kampen mod Bayern München for et par uger siden, var en af de helt store kampe. Her var der 39.737 tilskuere, altså reelt udsolgt med 40.000 disponible pladser.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er ikke tradition for mange tilskuere til de små kampe på Camp Nou, hvor tilhængerne er forvænt og gennem mange år er blevet forkælet med flot fodbold mod store hold.

Der er derfor ikke grund til at tvivle på de lokale fans opbakning til holdet, for den er stadig intakt, selvom mange naturligt er skuffede over spil og resultater, men passionen er der stadig. Som man siger på de kanter: Sempre amb el Barca - altid med Barca!

Coronapandemien præger stadig billedet i Catalonien, hvor det f.eks. stadig er påbudt med mundmind. Frygten for smitte holder mange hjemme fra Camp Nou, hvilket nok også vil sætte sit præg på efterspørgslen af billetter fra lokale fans.

Dertil kommer, at der traditionelt er mange turister til Barcas kampe. De er så småt begyndt at vende tilbage, men slet ikke samme omfang som før pandemien.

.:FORSIDE:.