fbpx
Annonce

Ter Stegen: 'Det er svært at finde en forklaring'

FCBARCELONA.DK - 05.05.24

 


Ter Stegen måtte hente bolden ud af netmaskerne hele fire gange i går, da Barca tabte med 4-2 til Girona. Efter kampen havde den tyske målmand svært ved at finde en forklaring på, hvorfor det gik så galt.

'Det er svært at finde en forklaring. Vi havde kampen under en vis kontrol indtil et vist tidspunkt, men så scorer de et mål og så ændrer det hele sig. Vi fandt ingen løsninger på den måde de kørte os over på i nogle minutter' indledte Ter Stegen, da han mødte frem i mixed zone.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det må ikke ske, at vi på så kort tid mister vores struktur. Det er svært at finde forklaringer på sådan noget. Vi skal være ærlige overfor os selv for at finde ud af, hvordan sådan noget kan ske' sagde han videre.

'Vi skal finde løsninger og forberede os på denne slags situationer, så vi kan spille med om andenpladsen, selvom det ikke afhænger af os selv' kom det fra tyskeren.

'Det kan ske at de udligner eller kommer foran, men vi må ikke knække midt over. Hvis sådan noget sker, skal vi frem på banen og forsvare os højt. Vi har nogle dage til at finde os selv og lære af vores fejl, for det må ikke ske to gange' afsluttede han.

terstegen38F

// Ter Stegen // Girona
.:FORSIDE:.