fbpx
Annonce

Messi under pres i kampen om Guldstøvlen

FCBARCELONA.DK - 01.06.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Leo Messi har vundet Guldstøvlen de seneste tre sæsoner og seks gange i alt. Denne sæson ser det rigtig svært ud for Barcas topscorer, for han har hele 10 mål op til Robert Lewandowski på førstepladsen.

Guldstøvelsen uddeles til den mest scorende spiller i de europæiske ligaer og her har Messi i den grad domineret de seneste sæsoner. Han er løbet med titlen i 2010, 2012, 2013, 2017, 2018 og 2019. Kun Luis Suárez og Cristiano Ronaldo har også evnet at vinde trofæet de seneste 11 år.

Denne sæson ser det dog svært ud for Messi. Lewandowski fører listen med 29 mål indtil nu i Bundesligaen. Polakken kom på tavlen to gange for Bayern München i lørdags i holdets 5-0 sejr over Fortuna Dusseldorf.

Mens Bundesligaen er gået igen, varer det endnu et par uger inden det samme sker i ligaen. Messi har således spillet to kampe færre end sin polske rival, men alligevel bliver det svært for Barca-spilleren at tage førstepladsen, med kun 11 kampe tilbage at spille.

Dertil kommer, at Messi må nøjes med en 6. plads på den aktuelle listen. Foran sig har han også Immobile fra Lazio, Timo Werner fra Leipzig, Erling Håland fra Dortmund, samt Cristiano Ronaldo fra Juventus.

.:FORSIDE:.