fbpx
Annonce

Memphis har vist at være en gevinst fra start

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.09.21

// Memphis Depay

Memphis Depay har indtil videre vist sig at være en fantastisk tilgang til klubben siden skiftet på en fri transfer fra Lyon i sommerens transfervindue. Den hollandske angriber har leveret varen fra sin første dag i klubben.

Det startede med gode præstationer allerede i de første træningskampe Memphis spillede med i. De gode præstationer har han taget med sig i kampene i ligaen, hvor det er blevet til flere mål, assist og godt spil fra den 27-årige hollænder.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Man kan derfor roligt sige, at Memphis har været en gevinst i klubben fra start af. Han er kommet på en fri transfer og har slået til med det samme, hvilket står i skærende kontrast til de sidste mange års store stjerneindløb.

Spillere som Dembélé, Coutinho og Griezmann har ikke for alvor slået til i Barca, selvom de blev hentet til klubben for store summer, men Memphis derimod har pudsigt nok slået til med det samme uden at have kostet catalanerne en krone.

De gode takter for Memphis i starten af sæsonen lover godt for Barca, for holdet har brug for en spiller i angrebet som tager ansvar. Det må man i den grad sige, at Memphis gør, som ikke lader til at føle sig tynget af presset der hviler på hans skuldre.

.:FORSIDE:.