fbpx
Annonce

Kan oprykning gøre Márquez til Barca-træner?

FCBARCELONA.DK - 27.03.24

// Rafa Marquez // Barca Atletic

Barca skal med stor sandsynlighed finde en afløser for Xavi til næste sæson og flere potentielle trænere er blevet nævnt. Spørgsmålet er om Rafa Márquez fra Barca Atlétic får buddet, hvis han lykkes med at rykke op i næstbedste række.

Rafa Márquez kom noget i modvind, da han dagen efter Xavis udmelding om et stop efter sæsonen bekræftede, at han var klar til jobbet, hvis han blev spurgt. Her mente mange, at det var en utidig og respekløs kommentar i relation til den nuværende Barca-træner.

Artiklen fortsætter under annoncen


Siden har Márquez været tavs og han har koncentreret sig om Barca Atlétic. Her har holdet oplevet en enestående stime med 10 kampe i træk uden nederlag, hvor otte af dem er vundet. Det har bragt holdet op på en andenplads i tabellen og dermed tæt på oprykning til næstbedste række, La Liga 2.

Det er en enestående præstation, for Márquez har gentagne gange set Xavi udtage nogle af andenholdets største profiler, hvilket har gjort det svært at skabe kontinuitet. Alligevel har holdet gjort det godt.

Márquez har vist, at han er god til håndtere unge talenter og arbejde under svære forhold og lykkes det at rykke op, må mexicaneren være blandt de kandidater som Barcas ledelse vil overveje som Xavis afløser.

Barca har før udnævnt andenholdets træner til cheftræner. Både Pep Guardiola og Luis Enrique har indledt trænerkarrieren for klubbens næstbedste mandskab, for dernæst at skabe enestående resultater med førsteholdet.

Derfor kan en god sæsonafslutning for Rafa Márquez måske blive udslagsgivende for, at præsident Laporta satser på en træner der kender klubben indefra.

marquez4F

.:FORSIDE:.