fbpx
Annonce

Her er programmet for Barcas tur til Napoli

FCBARCELONA.DK - 23.02.22

// Napoli

ps5 art


Der venter Barca en både svær og uhyre vigtig kamp i morgen aften, når de spiller returkamp mod Napoli i Europa League. Allerede her til formiddag rejser spillerne til Italien. Se her hele programmet for turen.

Intet overlades til tilfældighederne når Barca-spillerne skal forsøge at komme videre fra playoff-kampene mod Napoli i Europa League. Efter 1-1 på Camp Nou for en uge siden er det indlysende, at Barca har brug for at vinde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spillerne har fået besked på, at møde ind på træningsanlægget her til morgen, hvor de kl. 9.45 vil blive kørt i klubbussen til lufthavnen El Prat. En time senere letter det chartrede fly og der er forventet ankomst til Napoli kl. 12.30.

Spillerne bliver kørt til hotellet Grand Hotel Vesubio, hvor de slapper af efter rejsen og lader op til kampen. Kl. 18.15 holder Xavi pressemøde, hvor også Ter Stegen deltager. Umiddelbart efter træner holdet på torsdagens kampbane Stadio Diego Armando Maradona, naturligvis navngivet efter klublegenden, der også spillede to sæsoner for Barca.

Der er ikke meldt om nogen træning på selve kampdagen, så her må spillerne slå tiden ihjel på hotellet, hvor Xavi også vil komme med sit taktiske oplæg til kampen. Tidligt på aften køres spillerne til stadion, hvor kampen fløjtes i gang kl. 21.00.

Spillerne bliver og overnatter i Napoli, hvilket er usædvanligt. De flyver hjem fredag formiddag kl. 11.00, med adkomst i Barcelona kl. 13.00. Fra lufthavnen køres de direkte til træningsanlægget og gennemføre en restitutionstræning, inden de kan tage hjem til familien.

.:FORSIDE:.