fbpx
Annonce

Deco: 'Vi fik ikke nogen heldig lodtrækning'

Simon Arun Vrábel - 19.12.23

// Napoli // Deco

Sportsdirektør Deco var den første til at udtale sig efter lodtrækningen til Champions League var foretaget, og det dermed var officielt, at catalanerne møder Napoli. Her understregede Deco, at Napoli ikke er nogen let modstander.

Klubbens sportsdirektør Deco var yderst rolig, da han umiddelbart efter lodtrækningen i Nyon udtalte sig til den fremmødte presse, for ifølge portugiseren kan meget ændre sig, inden de to hold mødes i februar og marts.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Der er forsat god tid til at vi skal spille kampen. De er forsvarende mestre i deres liga ligesom os, så det vil blive en svær kamp. Begge hold er dog kommet videre fra Champions League grupperne, og de har nogle rigtig dygtige spillere’, indledte Deco til den spanske tv-station Movistar+.

’Man kan ikke sige, at vi har fået en heldig lodtrækning, for de er forsvarende italienske mestre. Det giver ingen mening at tale om held, når det kommer til fodbold’, svarede Deco da han blev spurgt, om det var heldigt at Barca trak Napoli.

’Det hele kommer an på, hvilket stadie holdet er i, når vi kommer tættere på kampen. Vi kigger ikke på vores modstander, men fokuserer på, hvordan vi kan nå frem til kampen i bedst mulig form. Imod Valencia spillede vi godt, men vi vandt ikke kampen, så lige nu skal vi fokusere på at spille godt og score flere mål. Det handler om, at vi leverer stabile resultater inden vi skal møde Napoli, for der er både Copa del Rey, Supercup og ligakampe inden da. Der er lang tid til at vi skal møde Napoli, og lige nu er det vigtigste, at vi vinder på onsdag, så vi kan gå på juleferie med en god fornemmelse’ afsluttede Deco med henvisning til ligaopgøret mod Almería.



.:FORSIDE:.