fbpx
Annonce

Halvanden måned uden en eneste kamp på Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 15.01.22

// Frenkie de Jong

ps5 art


Barca skulle have mødt Rayo Vallecano på onsdag på hjemmebane, men den kamp er udtsat for at skabe plads til pokalkampen mod Athletic Club Bilbao. Det betyder at Barca får syv kampe i træk udenfor Camp Nou.

Det er lidt af et puslespil at få kampene i divserse turneringer afviklet efter planen. I denne weekend spilles der både liga- og pokalkampe og det samme er tilfældet i midtugen, hvor Barca skulle have mødt Rayo hjemme på Camp Nou i ligaen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Imidlertid trak Barca og Athletic Club hinanden i Copa del Rey og da Bilbao skal spille finale i morgen i supercuppen mod Real Madrid, er pokalkampen mod Barca blevet lagt på torsdag, for ikke at forsinke pokalprogrammet. Det har altså fået den konsekvens, at opgøret mod Rayo er blevet udsat.

Det betyder at Barca får syv kampe i træk uden at spille på Camp Nou. Fem af dem er allerede spillet, nemlig mod Sevilla lige før jul og dernæst mod Mallorca, Linares, Granada og senest El Clásico mod Real Madrid, der blev spillet i Saudi Arabien.

Tilbage resterer der pokalkampen på torsdag ude mod Bilbao samt ligaopgøret ude mod Alavés.

Sidste sæson på samme tid af året så man noget lignende, da Barca spillede otte kampe i træk udenfor Camp Nou. Dengang klarede Koeman og hans spillere det flot, for syv af kampene blev vundet og kun én tabt.

En lignende statistik kan Xavi ikke prale af, for i de fem seneste kampe der er spillet, er to vundet, to endt uafgjort og en enkelt tabt.

Barcas næste hjemmekamp bliver søndag den 6. februar, hvor Atlético Madrid gæster Camp Nou. På det tidpunkt vil det være første hjemmekamp i halvanden måned.

.:FORSIDE:.