fbpx
Annonce

Gündogan: 'Jeg er glad for at være hvor jeg er'

FCBARCELONA.DK - 02.12.23

// Ilkay Gundogan

Ilkay Gündogan har været rygtet utilfreds med sit ophold i Barca, men nu forsikrer tyskeren om, at han føler, at han er hvor han skal være. Han forklarer også episoden efter El Clásico, hvor han kritiserede holdets indstilling.

'Jeg kan ikke vide hvordan andre modtog det, men jeg sagde blot min egen mening. Det var ikke min hensigt at angribe nogen. Når jeg kritiserer holdet, omfatter det også mig selv. Jeg begynder altid med mig selv. Jeg ser mig selv i spejlet og dømmer mig selv, ikke andre. Jeg ønsker blot at vi gør det så godt som muligt, for dette hold har stort potentiale og meget kvalitet' udtaler han til Barcas officielle website fcbarcelona.cat om episoden efter El Clásico.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg ønsker at gøre det bedre hver eneste gang. Selvom vi skulle vinde næste kamp med 5-0, kan jeg se ting vi kan forbedre. Det er min måde at være på, min mentalitet, men det er aldrig med dårlige hensigter' siger han videre.

Han lægger ikke skjul på, at hans udtalelser vakte mere opsigt, end han havde troet. 'Jeg har nok brug for at vænne mig til, at der er så meget støj omkring holdet. Der vil selvfølgelig altid være behov for tid til at falde til i et en nyt land, en ny kultur, en ny by, nye mennesker og en ny måde at spille på, men jeg er glad for at være hvor jeg er nu. Jeg falder hele tiden bedre til. Vi har fundet et hjem med min familie og vi har det godt' kommer det fra Gündogan.

Herefter handler det om holdets muligheder. 'Efter at vi har spillet en masse kampe, fik vi en vigtig sejr i Champions League. Nu ønsker vi at nærme os de øverste pladser i La Liga' fastslår tyskeren.

'Efter to år i Europa League, betyder det meget for klubben, at være med i ottendedelsfinalerne i Champions League igen. Det føltes som en lille lettelse, men det er også fuldt fortjent, efter den måde vi spillede på i gruppen. Det kan give os nye impulser og ny selvtillid op til de store kampe i ligaen som der kommer nu' siger Gündogan.

Til sidst får søndagens kamp mod Atlético en kommentar. 'Atlético er altid et ubehageligt hold at spille imod. Jeg har mødt dem flere gange med City og jeg mener de forsvarer sig på en meget aggressiv måde. Det er en meget krævende modstander' afslutter han.



.:FORSIDE:.