fbpx
Annonce

García: 'Skal tale med Barca om hvad der skal ske'

FCBARCELONA.DK - 02.05.24

// Eric Garcia

Det står hen i det uvisse hvad der skal ske med Eric García, når han efter denne sæson vender tilbage til Barcelona efter et lejeophold hos Girona. Catalaneren melder sig klar til at tale med klubben om fremtidsplanerne.

'Jeg vender tilbage til Barca, hvor jeg har kontrakt. Jeg kommer tilbage når sæsonen slutter og så skal jeg tale med klubben om, hvordan det ser ud' indleder han et interview med avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


García bliver spurgt, om han overvejer et permanent skifte til Girona, der med stor sandsynlighed skal spille med i Champions League næste sæson. 'I første omgang vender jeg tilbage til Barca, for det er min klub, men jeg har selvfølgelig haft det rigtig godt i Girona. De har behandlet mig rigtig godt' svarer han.

Han lægger ansvaret for fremtiden over på Barca. 'Det vil afhænge af klubben. Der resterer to år af min kontrakt, men vi har ikke talt sammen endnu, så vi må se'. siger han videre.

Til sidst handler det om det indbyrdes opgør mellem Girona og Barca på lørdag. Det bliver en speciel kamp, som den første også var, når du spiller mod dine venner og mod det hold du tilhører. Det er en vigtig kamp, for vi spiller om andenpladsen' afsluttr Eric García.

garcia14

.:FORSIDE:.