fbpx
Annonce

Eduard Romeu forklarede opsigelse på pressemøde

FCBARCELONA.DK - 14.03.24

// Joan Laporta // Eduard Romeu

Torsdag middag holdt præsident Joan Laporta pressemøde sammen med den økonomiske vicepræsident Eduard Romeu, som har valgt at opsige sin stilling. Catalaneren forklarede sin beslutning på pressemødet.

Eduard Romeu har som bekendt besluttet at fratræde sin stilling på vicepræsident med ansvar for det økonomiske område i Barca. Årsagen er, at Romeu vil lægge alle sin kræfter i det private arbejdsmarked.

'At have arbejdet i Barca giver dig en utrolig anerkendelse. Prioriteten var Barca, men nogle gange ændrer situationer sig. Det har været nogle intense år i klubben. Vi modtager ikke løn fra klubben, så du er nødt til at have projekter og arbejde ved siden af, og det er svært. Jobbet som vicepræsident kræver en absolut dedikation, der ikke tillader mig at kombinere det med andre ting' sagde Eduard Romeu.

Artiklen fortsætter under annoncen


'At være økonomisk vicepræsident for Barca har været en ære. Jeg vil gerne takke alle for deres dedikation, medlemmerne og alle andre for hjælpen. Og også medierne, jeg har følt mig meget godt behandlet' sagde han til slut.

Herefter havde præsident Joan Laporta rosende ord til sin nu tidligere kollega.

'Der er ikke meget mere, der kan tilføjes. Jeg er meget taknemmelig for dit arbejde, dine evner og menneskelige kvaliteter. Og jeg vil gerne understrege, at du har været en nøgleperson for at redde klubben økonomisk. Du har gjort et fantastisk stykke arbejde med vores økonomiske plan. Uge efter uge har du arbejdet hårdt. Der er stadig arbejde at gøre, men vi er sikre på, at hvis vi har brug for dig vil du være klar til at hjælpe' sagde præsidenten.

'Vores økonomiske team i klubben vil fortsætte med at udføre Eduards opgaver og hvad han har startet. Romeu efterlader et stærkt hold, der er i stand til at fortsætte hans arbejde' sagde Laporta til slut.

.:FORSIDE:.