fbpx
Annonce

Dembélé udtaget for Frankrig efter mere end et år

FCBARCELONA.DK - 16.09.22

// Ousmane Dembélé

Ousmane Dembélé ser ud til endeligt at have fundet stabilitet i sin karriere, efter fem turbulente sæsoner hos Barca. Hans gode start på sæsonen har nu kastet en landsholdsudtagelse af sig, for første gang i lang tid.

Mange skader, disciplinære problemer udenfor banen og svingende præstationer har præget Dembélé første fem sæsoner i Barca, hvor man kun i glimt har set de kvaliteter han besidder.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Denne sommer valgte han noget uventet at forlænge med Barca, for andre store klubber stod klar med tilbud. Det har den franske angriber næppe fortrudt, for han er en del af Xavis foretrukne startellever og er startet inde i de fleste kampe.

Tilliden fra Xavi er blevet gengældt med overbevisende præstationer og det har den franske landstræner Didier Deschamps også lagt mærke til. Han udtog i går Dembélé til Nations League kampene mod Danmark og Østrig i den kommende uge. Dermed skal Barca-angriberen en tur til København.

Man skal tilbage til EM-slutrunden i 2021 for at finde Dembélés seneste landsholdsudtagelse. Dengang måtte han rejse skadet hjem fra slutrunden og siden har han ikke spillet for Frankrig. Nu er han tilbage, med selvtillden i orden og i forrygende form.

.:FORSIDE:.