fbpx
Annonce

Barca udnyttede ikke gaven fra Atlético Madrid

Rune Stentoft Arlbjørn - 21.02.21

© Getty Images
// Cadiz

Med en sejr over Cádiz i dag havde Barca muligheden for at mindske Atlético Madrids forspring til kun seks point, men sådan gik det ikke, da catalanerne forspildte en gylden mulighed ved kun at spille 1-1 mod oprykkerne fra Cádiz.

Lørdag opstod der fornyet håb om et mesterskab til Barca i denne sæson, da førerholdet Atlético overraskende tabte til Levante på hjemmebane. Dermed havde Barca muligheden for kun at være seks point efter den spanske hovedstadsklub i dag med en sejr over Cádiz.

Sådan gik det ikke, da Barca og Cádiz spillede 1-1. Barca dominerede ellers kampen gennem hele opgøret og havde flere chancer for at lukke kampen, men i slutningen af kampen begik Clement Lenglet et uheldigt straffespark, som andalusierne omsatte til et mål.

Barca forspildte dermed en stor chance for at komme meget på tæt på Atlético i dag, men selvom det kun blev til uafgjort mod Cádiz, så formindsker Barca alligevel forspringet til madrilenerne med et point, da de som bekendt tabte i går. Barca er dermed nu otte point efter Altético.

Det uafgjorte resultat til Barca i dag betyder, at catalanerne holder fast i tredjepladsen i tabellen, men da Barca kun er to point foran Sevilla på fjerdepladsen har andalusierne muligheden for at tage tredjepladsen fra Barca i morgen med en sejr over Osasuna på udebane.

Se stillingen i La Liga ved at klikke her.

.:FORSIDE:.