fbpx
Annonce

Xavi: 'Hvis vi ikke vinder, er ligaen slut for os'

FCBARCELONA.DK - 12.04.24

Xavi har holdt pressemøde forud for kampen lørdag aften mod Cádiz på udebane. Her understregede han vigtigheden af, at der fokuseres på ligaen og ikke PSG, da der ikke er råd til at smide flere point i mesterskabskampen.

'Cádiz har kun tabt en enkelt kamp af de seneste fem og spiller for at undgå nedrykning. Og de besejrede Atlético Madrid for nylig. Det gælder næsten livet for dem, så det bliver en svær kamp. De er godt organiseret, aggressive og spiller meget direkte, så det bliver svært' indledte Xavi.

Her er hvad han også sagde:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Er spillerne trætte efter PSG-kampen?
'Vi må se hvor vi er når det gælder træthed og udmattelse. Det er tre vitale point for os, hvis vi vil kæmpe med til det sidste om ligaen'.

Holdets muligheder i ligaen:
'Hvis vi ikke vinder i morgen, er ligaen så godt som slut for os. Det ser svært ud, men vi kaster ikke håndklædet i ringen. Hvis vi dummer os i morgen, kan vi ikke bruge El Clásico til meget. Vi må se hvordan det går topholdet, for det er en vigtig runde, hvor der er en titel på spil'.

Kommer der rotationer mod Cádiz?
'Jeg er bekymret for trætheden, men vi sætter et hold der kan vinde, for La Liga betyder meget. Jeg taler med spillere og ser om de er trætte. Vi skal parkerer Champions League, for det er vigtigt for os, at vi vinder i morgen, så vi går efter de tre point'.

Nyder Xavi mere at være træner nu?
'Jeg nyder det på mange tidspunkter, men det skete også før. Efter min beslutning (om at stoppe, red.), er der mere ro i omgivelserne. Alle ved nu, at jeg har en udløbsdato, så det var den rigtige beslutning. Der er kommet mere ro på og derfor er vi hvor vi er. Hvis ikke, var det blevet sværere'.

Eufori i klubben efter sejren over PSG:
'Det skal håndteres på samme måde som kritik. Jeg forstår glæden, men vi er i samme situation som før kampen i Paris. Vi har ikke vundet noget endnu, men det er bedre med eufori end pessimisme'.

Kommer Vitor Roque på banen?
'Han får helt sikkert minutter i morgen, for han kan bidrage med meget, selvom han ikke har spillet så ofte. Vi har forberedt ham med en video til i morgen'.

Bliver Mikayil Faye udtaget til kampen?
'Ja, han kommer helt sikkert med på listen Konkurrencen er hård, men jeg ser ham klar til at spille'.

Effektfulde udskiftninger mod PSG:
'Det er ikke mig der vinder kampene. Det er spillerne. Hvis Pedri ikke lægger den pasning, kan jeg lave alle de udskiftninger jeg vil. Hjørnesparket var forberedt og Gündogan lagde en vidunderlig bold, hvor Christensen var klar. Fodbold tilhører spillerne'.

xavi29F

// Xavi // Cadiz
.:FORSIDE:.