fbpx
Annonce

Barca står med en unik mulighed der ikke må glippe

FCBARCELONA.DK - 16.04.24

// PSG // Champions League

Efter nogle magre år i europæisk regi, står Barca med gode muligheder for nå til Champions League semifinalen. Derfor står der meget på spil i aftenens returkamp mod PSG, hvor det vil være en massiv skuffelse at ryge ud.

Der lagt op til en magisk aften i Barcelona, når Paris Saint-Germain kommer på besøg til returopgøret i Champions League kvartfinalen. Går det som de catalanske fans på Estadi Olímpic drømmer om, spiller deres hold sig videre til semifinalen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har klart de bedste kort på hånden, for udover at gå på banen med en 2-3 sejr fra opgøret i Paris, har de også fordel af hjemmebane. Det ligner en matchbold der bare ikke må glippe.

Det er et PSG-mandskab med ryggen mod muren der kommer til Barcelona. De er tvunget til at satse alt og det gør dem ekstra farlige. Lykkes de at komme foran og dermed udligne Barcas føring, kan det ryste catalanerne og så er alt igen helt åbent.

Derfor skal Barca kunne udnytte at det franske mandskab er tvunget til at satse hele butikken, for at få vendt det samlede resultat. Barcas spillere skal holde hovedet koldt, spille med tålmodighed og udnytte de muligheder der kommer.
 
Barcas spillere kan løbe på banen med god selvtillid, for i det første opgør spillede de klart bedst i 75 minutter. Det var kun i det første kvarter af anden halvleg, at de kom i problemer. Her fik PSG vendt 0-1 til 2-1 og så tegnede det skidt for Barca.

Barca viste dog god moral og kom flot tilbage med to scoringer. Netop det faktum, at de kunne overvinde PSG’s massive pres, vil give dem troen på, at de også klare modgang i aftenens kamp.

Der er således rigtig meget der taler til Barcas fordel i aften og derfor vil det være en skuffelse af dimensioner, hvis de ikke der lykkes at komme i semifinalen.

Kampen fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på 3+.

gol52F

.:FORSIDE:.