fbpx
Annonce

Barca-emnet Eric García ude i flere uger med skade

Anders Lang Jensen - 13.12.20

// Eric Garcia


Det kommende transfervindue i januar måned kan byde på flere interessante muligheder set med Barca-øjne. Én af disse kan være Eric García med kontraktudløb til sommer – forsvarstalentet blev dog skadet i midtugens Champions League-opgør.

Netop skader mangler man i det catalanske forsvar ikke for tiden. Derfor er man på Camp Nou opsat på at sikre sig en aftale med engelske Manchester City omkring at hente Eric García allerede i januar. City-chefen Pep Guardiola bekræfter dog nu, at forsvarsspilleren er ude med en skade.

Pep Guardiola har nemlig fortalt, at det tidligere La Masia-talent ikke er tilgængelig i englændernes kommende kampe. Under midtugens Champions League-kamp mod Marseille måtte García lade sig udskifte med problemer i venstre ben efter en hård tackling. Ifølge Guardiola er midtstopperen ude i op til 3 uger.

García har kontraktudløb til sommer og forventes uanset hvad som minimum at skifte til Barca i sommerens transfervindue. Barca ønsker dog at sikre sig en aftale med Manchester City i efter nytår – det burde skadespausen på nogle uger ikke ændre på.

.:FORSIDE:.